Casebeskrivelser

Tre eksempler fra Akuttilbuddet
(alle navne er ændret)

 

Peter

En yngre mand, Peter, med en tidligere misbrugskarriere, var nødt til at flytte fra sin samlever og deres tre børn og valgte, indtil det var muligt at få en lejlighed i nærheden af familien, at flytte ind hos sin mor. Peter fandt en lejlighed i nærheden af familien, men kunne ikke få økonomisk hjælp eller lov til at låne penge af kommunen, og han blev henvist til den kommune, hans mor bor i. Her blev han også afvist.

Efter dette oplevede han et sort hul og blev i en periode på tre måneder helt handlingslammet. Da han senere henvendte sig på kommunen, oplevede han pludselig sig selv placeret mellem to stole, hvor ingen af kommunerne ville hjælpe ham videre. Efter at have fremstillet sagen for kommunen og delt vores bekymringer om misbrug m.m. med kommunen, blev Peter bevilget lån. Peter fik således hjælp til indskud til den lejlighed, han selv havde skaffet og en mere langvarig og fastlåst situation blev derfor afværget.

 

Henrik

Henrik er akademiker men har aldrig rigtig fået fodfæste på arbejdsmarkedet, og efter en periode med arbejdsprøvning uden den store succesoplevelse begynder oplevelsen af ikke at slå til og af at være forfulgt at tage til. Under samtaler med en sagsbehandler bliver hun også bekymret for Henrik. Henrik tager imod sagsbehandlerens opfordring om at kontakte Akuttilbuddet.

Henrik foretrækker at mødes med Akuttilbuddets medarbejdere i sit eget hjem, hvor han føler sig mere tryg. Sammen laver de en kriseplan, som i første omgang kommer til at handle om at etablere sikkerhed og tryghed for Henrik. Medarbejderne mødes med Henrik næsten dagligt i den første periode.

Den psykiater, som Henrik tidligere har gået hos, samt sagsbehandleren kontaktes, og i fællesskab lykkes det at lave en indsats både på den korte bane, som handler om sikkerhed og tryghed, samt på den længere bane, som handler om, hvad der skal til for, at Henrik på en god måde kan komme videre i forhold til hans mål om at få et arbejde.

Johan
En ung mand midt i tyverne opsøger sammen med sin mor Akuttilbuddet. Johan giver hurtigt udtryk for, at han er træt af livet samt plaget af stress og uro. Han har gennem en lang periode håndteret det gennem daglig hashrygning. Det betyder imidlertid, at han ikke kan komme op om morgenen og passe sin læreplads som tømrer. Det er mandag formiddag, og han skulle have været startet op på et 4-ugers uddannelsesforløb på en teknisk skole. Han er selv opmærksom på, at det er en rigtig dårlig start.

Med udgangspunkt i kriseplanen får vi sammen hurtigt et overblik over hans mål: at kvitte hashen og finde noget andet, som kan dulme uroen og at komme tilbage på skolebænken inden ugens udløb - senest ugen efter. I løbet af kriseplansarbejdet bliver det således hurtigt tydeligt for både Johan og medarbejderen, at Johan gerne vil tage ansvar og ændre på sin nuværende situation men har brug for et kærligt skub og at få opbygget nogle styrker ift. at håndtere misbruget, og at motion og søvn kunne være vejen til det.

Johan kommer de næste fire dage i Akuttilbuddet og får NADA behandling – en veldokumenteret metode til at tage abstinenser, dæmpe uro og til at understøtte en god søvn.
Allerede på tredjedagen får Johan mod på at snakke om nogle af de ting, som giver uro og svækker livsmodet. På fjerdedagen er han tilbage på skolebænken. Det bliver til nogle samtaler over en periode og en tilknytning til en gruppe for unge med sammenlignelige udfordringer i København, og til den opfølgende snak en måned efter beretter Johan om, at han stadig er fri af sit misbrug og har fået mere mod på at dele nogle af sine bekymringer med andre, og at det både giver lindring og kendskab til alternative måder at tackle ungdomslivets udfordringer på.